Administration - Boligannoncer

Parent Previous Next

Annoncesites for boligannoncering specificeres i fanebladet (F)Boligannoncer og standardoplysninger eller feltkoder til automatisk generering af annonceoplysninger angives i fanebladene (F)Oplysninger og (F)Kontakt.

 

(F)Boligannoncer.

 

Følgende annoncesites findes:

 

1   Egen annoncesite (er ude af drift)

2   Lejebolig.dk (er ude af drift)

3   Boligportal.dk

 

For at der kan annonceres på et annoncesite, skal sitet aktiveres. Dette gøres ved at dobbeltklikke på sitet. Annoncerne oprettes i menupunktet Lejemål - Boligannonce fra lejemålskartoteket. Dette menupunkt er kun tilgængeligt, når Boligportal.dk er valgt som aktivt annoncesite.

  

(F)Oplysninger og (F)Kontakt.

 

Disse 2 faneblade sættes op med standardoplysninger, der bruges, når der første gang laves en annonce for et lejemål.  Fanebladene illustrerer de oplysninger, som en annonce skal bestå af bortset fra eventuelle billeder. I kolonnen Feltkode kan man angive feltkoder til de oplysninger, som ønskes kopieret fra kartotekerne. Hvis der er anført en feltkode, vil en eventuel standardværdi ikke blive anvendt.

 

  

Egen annoncesite:

 

Dette annoncesite kan ikke anvendes. Vælg i stedet Boligportal.dk, som kan bruges til både egen hjemmeside og Boligportal.dk.

 

  

Lejebolig.dk:

 

Dette annoncesite kan ikke anvendes.

 

Annoncesite:

URL-adressen på annoncesitet.

 

Brugernavn:

Administrators brugernavn. Genereres automatisk.

 

Password:

Administrators password. Genereres automatisk.

 

ID:

Administrators ID. Genereres automatisk.

 

E-mail:

Administrators E-mailadresse.

 

Angiv endvidere administrators navn, adresse og telefonnummer.

 

 

Boligportal.dk:

 

Opsætningen til Boligportal.dk gælder både til annoncering på egen hjemmeside og annoncering på Boligportal.dk. Opsætningen er baseret på de specifikationer, som Boligportal.dk har angivet for den xml-fil, som skal indeholde annoncedata og for billeder, som skal eksistere i form af selvstændige jpg-filer. Når der indgås aftale om annoncering på Boligportal.dk skal administrator overfor Boligportal.dk oplyse http-linket til xml-filen. Dette kan f.eks. være http://www.annoncesite.dk/annoncer/boligannoncer.xml , hvor www.annoncesite.dk typisk vil være administrators hjemmeside. I opsætningen skal der angives et http-link til billedmappen. F.eks. http://www.annoncesite.dk/annoncer/billeder . EG Strato sørger for at dette link indgår i xml-filen og hvis man slår op i xml-filen, vil man kunne finde et link til hver enkelt billedfil. F.eks. http://www.annoncesite.dk/annoncer/billeder/0021005001.jpg .

 

Når EG Strato administrerer boligannoncer vil den originale xml-fil, hvis navn vælges af adminstrator, være placeret i EG Stratos databasemappe. Når der oprettes eller slettes annoncer vil denne xml-fil blive ændret tilsvarende, hvorefter den vil blive kopieret til http-linket for xml-filen. En ny annonce er herefter tilgængelig på administrators hjemmeside lige som den vil være tilgængelig næste gang Boligportal.dk downloader xml-filen.

 

Når man i EG Strato registrerer en billedfil i en boligannonce, vil EG Strato sørge for at filen bliver kopieret til undermappen Annoncer til Brevmappen, som man kan finde i ejendomskartoteket under (F)Ejendom - (F)Dokumenter. Når en ny annonce oprettes vil de tilhørende billedfiler blive kopieret til http-linket for billedmappen. Når en annonce fjernes vil billedfilerne blive slettet i http-linket men de vil ikke blive slettet i undermappen Annoncer.

 

EG Strato overfører xml-filen og billedfilerne til annoncesitet v.hj.af en FTP-forbindelse. Her følger en gennengang af FTP-opsætningen:

 

Annoncesite (eller IP):

Her indtastes FTP-hostnavnet, som normalt er administrators hjemmeside. F.eks. www.annoncesite.dk .

 

Port:

Skal være 21.

 

Brugernavn:

Brugernavnet for FTP-forbindelsen.

 

Password:

Password for FTP-forbindelsen.

 

Version:

Dette er Boligportal.dk’s angivelse for xml-filen. Her skal stå ’1.1’.

 

Lokal XML-fil:

Her skal IKKE være afkrydset. Se muligheden for en lokal xml-fil senere.

 

Sti og filnavn til XML-fil:

XML-filnavnet er valgfrit. Stien er FTP-forbindelsens vej til http-linket. F.eks. wwwroot/annoncesite.dk/annoncer/boligannoncer.xml.

 

Sti til billedmappe:

Stien er FTP-forbindelsens vej til http-linket for billedfilerne. F.eks wwwroot/annoncesite.dk/annoncer/billeder.

 

HTTP-link til billedmappe:

Det indtastede link vil indgå i xml-filen og vise adgangsvejen til den enkelte billedfil. F.eks. http://www.annoncesite.dk/annoncer/billeder .

 

Sidst opdateret:

EG Strato indsætter datoen for den seneste overførsel af xml-filen til annoncesitet. Der kan ikke tastes i feltet.

 

Opdatering påkrævet:

Bruges ikke. Der kan ikke tastes i feltet.

 

Administrationsoplysninger:

Felterne ID, E-mail, Navn, Adresse, Postnr. og by, Telefon 1 og Telefon 2 bruges ikke.

 

 

Valg af lokal xml-fil.

 

Det er muligt at fravælge FTP-forbindelsen til et annoncesite og lade EG Strato håndtere xml-fil og billedfiler på det lokale computersystem. Xml-filen vil i dette tilfælde IKKE eksistere i EG Strato’s databasemappe men udelukkende i den herunder valgte mappe. Det vil da være tilstrækkeligt med en opsætning af følgende felter:

 

Lokal XML-fil:

Sæt kryds her.

 

Sti og filnavn til XML-fil:

XML-filnavnet er valgfrit. F.eks. c:\annoncer\boligannoncer.xml. Sørg for at mappen eksisterer.

 

Sti til billedmappe:

F.eks. c:\annoncer\billeder. Sørg for at mappen eksisterer. Når der oprettes annoncer, vil EG Strato kopiere billedfilerne fra den ovenfor nævnte undermappe Annoncer til denne mappe. Når en annonce fjernes, vil billedfilerne blive slettet i billedmappen.

 

HTTP-link til billedmappe:

Det indtastede link vil indgå i xml-filen og vise adgangsvejen til den enkelte billedfil.