System - Bruger

Parent Previous Next

Dette vindue er der kun adgang til for brugeren ’supervisor’. Her oprettes nye brugere og brugergrupper og der specificeres rettigheder for den enkelte brugergruppe.

 

(F)Brugere:  

 

I den viste tabel indtastes Brugernavn, Adgangskode og Fulde navn. Endvidere skal brugeren tilknyttes en Gruppe

 

(F)Grupper: 

Når man vil oprette en ny gruppe, indsætter man en linie med et Gruppenavn og en eventuel Bemærkning.

 

Rettigheder:

 

Tryk på Rettigheder for at tildele rettigheder til den valgte gruppe. Herved fremkommer et nyt vindue med en tabel over Tilgængelige funktioner. Ved at vælge ’ja’ får brugeren adgang til funktionen og ved at vælge ’nej’ er funktionen utilgængelig.

 

Bemærk funktionen Opdater i de forskellige kartoteker. Ved at vælge ’nej’ er der adgang til kartoteket, men det er ikke muligt at ændre i felterne.

 

NB. Hvis alarmer skal være brugerspecifikke, skal der vælges ’nej’ til Alle alarmer. En bruger vil da kun blive præsenteret for alarmer, der er mærket med brugerens navn.

 

En bruger har adgang til alle selskaber, hvis der vælges ’ja’ til Alle selskaber.

 

Såfremt en bruger IKKE skal have adgang til alle selskaber, vælges ’nej til Alle selskaber. De selskaber, brugeren skal have adgang til, registreres i tabellen Tilgængelige selskaber. Her indtastes numre og navne på selskaberne.

  

Supervisor:

 

Det er tilladt at oprette supervisor som en bruger med brugernavnet 'supervisor' og en valgfri adgangskode. Dette benyttes, hvis sikkerhedspolitikken fordrer at adgangskoden skal ændres. Hvis feltet for adgangskoden er tom, vil EG Strato forlange den originale adgangskode ved login. Advarsel: hvis man glemmer adgangskoden, er det ikke muligt at komme ind i EG Strato med supervisorrettigheder.