Dette punkt vedrører gennemførelse af eftersyn på ejendomme. Her gennemgås hvordan eftersynene planlægges og gennemføres. Først oprettes de eftersyn, der skal foretages i det ønskede år. Brug funktionsmenuen, hvis flere ejendomme skal anvendes samtidigt, eller drift/vedligeholdelsesmenuen, hvis en enkelt ejendom skal anvendes.
Opret eftersyn.
Vælg
● Funktion - Drift/vedligeholdelse - Opret eftersyn
eller åbn drift/vedligeholdelseskartoteket og vælg
● Drift/vedligeholdelse - Eftersyn - Opret
Selskab/Ejendom/Aktivitet:
Vælg eventuelt selskab, ejendom og aktivitet.
År:
Vælg det år, som eftersynene skal oprettes i.
Tryk på Se for at få en oversigt over de eftersyn, som vil blive oprettet. Tryk på Start for at oprette eftersynene. Når eftersynene oprettes, bliver der udskrevet en liste, der viser alle oprettede eftersyn. HVIS ET EFTERSYN ALLEREDE EKSISTERER, VIL DET IKKE KUNNE OPRETTES EN GANG TIL. Se de oprettede eftersyn i drift/vedligeholdelseskartotekets (F)Eftersyn - (F)Plan.
Oprettelseskriterier.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at der oprettes et eftersyn. Se felterne i (F)Aktivitet.
Eftersyn: Dette felt skal være afkrydset.
Aktivitetshyppighed/Begyndelsesdato:
Der skal være indtastet en dato.
Aktivitetshyppighed/Interval (måneder):
Ved gentagne eftersyn skal intervallet i måneder indtastes. Indtast 12 for ét eftersyn pr. år
Aktivitetshyppighed/Antal gange:
Indtast et tal hvis eftersynene skal begrænses til et bestemt antal. HVIS FELTET ER TOMT OG DER ER ANGIVET ET INTERVAL, VIL EFTERSYNENE FORTSÆTTE I DET UENDELIGE.
Eksempel 1:
Et eftersyn skal udføres en enkelt gang d. 15. april 2001. ’Begyndelsesdato’ sættes til 15-04-2001. ’Interval (måneder)’ og ’Antal gange’ skal ikke udfyldes.
Eksempel 2:
Et eftersyn skal udføres hvert år begyndende d. 15. april 2001. ’Begyndelsesdato’ sættes til 15-04-2001. ’Interval (måneder)’ sættes til 12. ’Antal gange’ skal ikke udfyldes.
Eksempel 3:
Et eftersyn skal udføres hvert år i 5 år begyndende d. 15. april 2001. ’Begyndelsesdato’ sættes til 15-04-2001. ’Interval (måneder)’ sættes til 12. ’Antal gange’ sættes til 5.
Udskriv Checkliste.
Denne funktion bruges, når en oversigt over eftersyn ønskes udskrevet. Checklisten medtages på eftersynene. På listen kan den aktuelle eftersynsdato og bemærkninger angives. Disse oplysninger kan derefter indtastes i drift/vedligeholdelseskartoteket.
Vælg
● Funktion - Drift/vedligeholdelse - Checkliste eftersyn
eller åbn drift/vedligeholdelseskartoteket og vælg
● Drift/vedligeholdelse - Eftersyn - Checkliste
Selskab/Ejendom/Aktivitet:
Vælg eventuelt selskab, ejendom og aktivitet.
Dato:
Vælg ønsket datointerval.
Eftersyn:
Vælg ’Alle’ hvis alle eftersyn ønskes medtaget. Vælg ’Kun ikke udførte’ for eftersyn, hvor der IKKE er indtastet en dato i kolonnen ’Udført’. Se (F)Eftersyn - (F)Plan. Vælg ’Kun udførte’ for eftersyn, hvor der er indtastet en dato i kolonnen ’Udført’.
Tryk på Se for at få en oversigt over de eftersyn, der opfylder udvælgelseskriteriet. Tryk på Print for at få den samme oversigt på printeren.
Udskriv Journal.
Denne funktion bruges, når informationen fra (F)Eftersyn - (F)Journal ønskes udskrevet. Journalen bruges, når der ikke er plads nok i feltet ’Bemærkning’ i (F)Eftersyn - (F)Plan. Med drift/vedligeholdelseskartoteket åbnet vælges
● Drift/vedligeholdelse - Eftersyn - Journal
Aktivitet:
Vælg eventuelt aktivitet.
Dato:
Vælg ønsket datointerval.
Tryk på Se for at få en oversigt over journalerne på de enkelte eftersyn. Tryk på Print for at få den samme oversigt på printeren. Hvis journalen er tom, vil aktiviteten ikke blive medtaget på listen.