Markeringen har følgende syntaks
TYPE: BLOK
<FOD HØJDE=var1 INDRAMMET LINIEUNDER LINIEOVER LINIEVENSTRE LINIEHØJRE>
.
.
</FOD>
var1: Båndets højde (= liniens højde på udskriften)
Markeringen medfører at det bånd, som markeringen er indsat i, vil blive forsynet med et afsluttende bånd, en såkaldt fod. Denne fod vil kun forekomme én gang i udskriften. Foden bruges især til kolonnesammentællinger. Selve sumtallene indsættes med UDTRYK/EXPR markeringer.
Båndets/liniens fysiske fremtræden bestemmes af argumenterne HØJDE, INDRAMMET, LINIEUNDER, LINIEOVER, LINIEVENSTRE og LINIEHØJRE. Bemærk at INDRAMMET udelukker de 4 kantangivelser.
Eksempel.
<BÅND HØJDE=4,5 TABEL=Liste1>
.
.
<FOD HØJDE=4,5 LINIEOVER LINIEUNDER>
<LABEL VENSTREPOS=3 BREDDE=20>Ialt</LABEL>
<EXPR VENSTREPOS=55 BREDDE=20 HØJRESTILLET MASKE=
”#,##0.00”>Sum(Husleje)</EXPR>
.
</FOD>
</BÅND>
I eksemplet defineres et bånd for den midlertidige tabel Liste1. Linierne fra denne tabel afsluttes med en fod med højden 4,5 og med over- og underkanterne optrukket. LABEL markering indsætter teksten ’Ialt’ og EXPR markeringen indsætter summen af feltet Husleje fra tabellen Liste1.