EG Strato downloades fra hjemmesiden www.egstratodata.dk. EG Strato sender en følgeseddel, der indeholder serienummer, antal brugerlicenser, den udgave, der er aftalt samt en angivelse af de kartoteker, der er adgang til. Følgebrevet indeholder også registrerings- og sikkerhedskoder for den systemansvarlige . Dette brev er det eneste sted, hvor registrerings- og sikkerhedskoderne er angivet. EG Strato kan ved forespørgsel oplyse disse koder. Ved download af EG Strato skal der benyttes en downloadkode. Denne kode skal bestilles hos EG Strato, hvilket kan ske på e-mail egstrato@eg.dk. Koden er tidsbegrænset til 1 dag.
Installationen skal udføres af en bruger med Windows Administratorrettigheder. Installationen er fuldautomatisk og opfylder endvidere det krav, at der indlægges et program til automatisk afinstallering af EG Strato..
Installation fra internettet:
1. På www.egstratodata.dk vælges Support - Downloads. Vælg NetInstallation35 og gem det downloadede program på computeren.
2. Kør det downloadede program. Indtast Downloadkode og tryk på Start.
3. I Gem som… menuen vælges mappen, hvori installationssystemet skal lagres (f.eks. Skrivebordet).
4. Installationssystemet downloades i form af en exe-fil (Strato35TotalInstal.exe).
5. Installationen kan startes automatisk, eller man kan vælge at køre exe-filen manuelt.
6. Tryk på Next.
7. Sæt kryds for accept af licensbetingelserne og tryk på Next.
8. Læs installationsoplysningerne og tryk på Next.
9. Mappen ’C:\Programmer\EBC_products’ for STRATO angives. Tryk på Next.
10. Programfolder ’STRATO 35’ bliver foreslået. Tryk på Next.
11. Endelig trykkes på Next for igangsættelse af installationen.
12. Fjern afkrydsningen Run STRATO 3.5 now og tryk på Finish.
Sørg for at gemme installationssystemet Strato35TotalInstal.exe til fremtidige installationer. EG Strato gemmer IKKE en kopi af denne fil og det vil være forbundet med en udgift at erhverve et nyt installationssystem.
I punkt 9 er det muligt at ændre mappen. Imidlertid bør dette undlades.
Hvis der findes en tidligere version af EG Strato på maskinen, er det vigtigt, at den først afinstalleres og at mappen EBC_products slettes. Også datamapperne bør slettes.
Installationen medfører, at der oprettes mapper til STRATO-systemet.
STRATO:
C:\Programmer\EBC_products\Strato_35 ;STRATO programmet
DATA:
..\Dokumenter \EBC_products\Arkiv ;Arkiv til f.eks. breve
..\Dokumenter \EBC_products\Dokumenter97 ;Standard Word-dokumenter (Office2000 og nyere)
..\Dokumenter \EBC_products\Rapporter ;Brugerdefinerede rapporter
..\Dokumenter \EBC_products\Regneark97 ;Standard Excel-regneark (Office2000 og nyere)
..\Dokumenter \EBC_products\StratoBase35 ;STRATO database
Datamappen Dokumenter er en mappe, der er adgang til for alle brugere. Stien til denne mappe er bestemt af Windows-versionen.
Når en bruger starter STRATO første gang, oprettes følgende TEMP-mappe automatisk
C:\Documents and Settings\'Brugernavn'\Application Data\STRATO\TEMP
I Windows Vista oprettes TEMP-mappen
C:\Brugere\'Brugernavn'\AppData\Roaming\STRATO\TEMP
I windows startmappen STRATO 35 er der nu indsat følgende to programmer samt hjælpen
● Forum
● Strato 35
● Strato hjælp
Forum anvendes, hvis man vil deltage i EG Stratos brugerforum. Her kan man stille spørgsmål og få svar fra andre stratobrugere. Strato 35 er det egentlige EG Strato-program. Strato hjælp er identisk med menupunktet Hjælp - Indhold i STRATO.
Netværksinstallation .
EG Strato installeres ifølge licensaftalen på alle de ønskede arbejdsstationer (ikke serveren). Benyt den ovenfor nævnte procedure. Brug herefter Stifinder programmet til at oprette alle datamapperne på serveren. Kopier indholdet af disse mapper fra en af arbejdsstationerne til de tilsvarende mapper på serveren. Med drevbogstavet F for serveren kan mapperne se således ud:
F:\EBC_products\Arkiv
F:\EBC_products\Dokumenter97
F:\EBC_products\Rapporter
F:\EBC_products\Regneark97
F:\EBC_products\StratoBase35
På hver enkelt arbejdsstation skal man nu sætte EG Strato op til databasemappen på serveren. Gå ind i EG Strato som ‘supervisor’. Vælg fra hovedmenuen
- Opsætning
- System
- Database
- (F)Database
Indtast databasestien (F:\EBC_products\StratoBase35) og tryk på Ok. Benyt eventuelt Søg… til at finde frem til databasemappen. Som alternativ til et drevbogstav er det tilladt at bruge servernavnet i databasestien såvel som i alle andre mappehenvisninger i EG Strato (f.eks. \\Server\C\EBC_products\StratoBase35).
Kommandolinie .
EG Strato startes ved brug af kommandoen ’Strato35.exe’. Denne kommando kan efterfølges af de valgfrie parametre ’-a’ og ’-b’. Parametrene bruges til at styre brugeradgang og databaseplacering.
-a:
Parameterværdien skal være brugernavnet. Loginmenuen vil blive vist med brugernavnet.
Eksempel: Strato35.exe -aThomas
-b:
Parameterværdien skal være stien til databasen. Hvis registreringsdatabasen indeholder en anden sti, vil denne blive overskrevet.
Eksempel: Strato35.exe -bC:\Dokumenter\EBC_products\StratoBase35
Terminal Services .
Hvis EG Strato skal køre i et netværkssystem, der er baseret på Terminal Services, skal EG Strato installeres på serveren og for hver klient oprettes et ikon, der starter Strato35.exe.