Kassekladderne findes på selskabsniveau. Se budgetkladder for drift/vedligeholdelse herunder. I det følgende bliver opsætningen af kassekladder gennemgået. Fra hovedmenuen vælges
● Selskab - Bogholderi - Kassekladde
Hver linie i den viste tabel er en kassekladde i selskabet. Man kan altså frit oprette og slette kassekladder.
Kladde:
Valgfrit systemnavn på kassekladden. Kladderne ordner sig alfabetisk efter systemnavnet.
Navn:
Valgfrit navn på kassekladden.
Adgang:
Denne værdi styres af systemet. Når en bruger indtaster i kassekladden lukkes kassekladden, således at en anden bruger ikke kan bogføre kassekladden.
Bruger:
Denne værdi bruges ikke.
Minimum:
Indtast det første bilagsnummer i den ønskede serie.
Maksimum:
Indtast det sidste bilagsnummer i den ønskede serie.
Bilag:
Det næste bilagsnummer, som automatisk foreslås ved indtastning i kassekladden. Nummeret opdateres automatisk af systemet. Sørg for at nummeret er lig med Minimum, når der oprettes en ny kassekladde.
Slet automatisk:
Vælg ‘ja’, hvis kassekladden automatisk skal slettes efter bogføring. I modsat fald vælg ‘nej’.
Betegnelse - Saldofelt nr. 1, 2, 3, 4 og 5:
Indtast en valgfri betegnelse for de konti, hvis saldi løbende ønskes vist i kassekladden.
Kontonummer - Saldofelt nr. 1, 2, 3, 4 og 5:
Indtast nummer på de konti, hvis saldi løbende ønskes vist i kassekladden. Brug eventuelt udvidelsesknappen i feltet til at af få vist en oversigt over selskabets konti. Vælg kontoen fra oversigten ved tryk på ENTER eller dobbeltklik.
Budgetkladde:
Afkryds kun her, hvis kladden skal bruges til indtastning af budgetposter.
Drift/vedligeholdelse.
Vælg fra hovedmenuen
● Drift/vedligeholdelse - Bogholderi - Budgetkladde
Budgetkladder for drift/vedligeholdelse fungerer principielt som selskabets kassekladder, dog benyttes ikke bilagsnumre og saldofelter.