Huslejeregulering - Omkostningsbestemt leje

Parent Previous Next

Følgende hovedpunkter benyttes i forbindelse med regulering af omkostningsbestemt leje:

 

     Forbered og udskriv budget (Excel-regneark)

     Regulering af leje

     Udskriv varslingsbreve (Word-dokument)

 

 

Forbered og udskriv budget (Excel-regneark).

 

1.  Åben Excel-regneark:

 

Med ejendomskartoteket åbnet vælges (F)Bogholderi - (F)Regnskab. Benyt regnearket med beskrivelsen ‘Driftsbudget’ fra den venstre tabel. Regnearket åbnes med dobbeltklik med venstre museknap på navnet på regnearket (i Office-97 har originalen navnet Driftsbudget97.xls).

 

Regnearket er udformet som side 2 og 3 af varslingen. Disse 2 sider vil indeholde oplysninger, som er fælles for alle lejere. Der er en række bogstavreferencer, som der henvises til fra side 1, som er en word skabelon.

 

Indtast relevante budgettal og andre oplysninger.

 

Gem og udskriv.

 

2.  Overfør budgettal til STRATO:

 

De 2 beløb for budget og henlæggelse til fornyelse kan overføres automatisk til STRATO. Tryk på regnemaskinen ‘Overfør fra regneark’ i ejendomskartotekets (F)Bogholderi - (F)Regnskab. REGNEARKET SKAL VÆRE ÅBNET OG MAKSIMERET. Hvis regnearket ikke er maksimeret, har STRATO ikke adgang til regnearket. Regnearket kan nu lukkes.

 

Beløbene overføres til felterne ‘Budget’ og ‘Henlæggelse til fornyelse’ i ejendomskartotekets (F)Regulering - (F)Omkostningsbestemt leje. Beløbene kan også indtastes manuelt i disse to felter.

 

 

Regulering af leje.

 

1.  Forbered reguleringssatser:

 

Gå til ejendomskartotekets (F)Regulering - (F)Omkostningsbestemt leje. Sørg for at en af de 4 reguleringsmetoder er afkrydset. Tryk på regnemaskinen ‘Beregn reguleringssats på basis af budgettet’. De benyttede beregningstal er henholdsvis ‘Reguleringsareal’, ‘Vurderingsleje’, ‘Fordelingsleje’ og ‘Fordelingstal’ fra ejendomskartotekets (F)Lejemål - (F)Typer. Satsen kan også indtastes manuelt. Sørg for afkrydsning af de benyttede henlæggelsesparagraffer (Par. 18, Par. 18b, Par. 18b (§ 20 reduceret), Par. 22). Sørg også for at tabellerne er opdateret med dato og sats.

 

2.  Vælg fra hovedmenuen:

 

     Funktion - Huslejeregulering - Omkostningsbestemt - Regulering

 

Vælg selskab og ejendom.

 

Indtast eventuelt lejemål.

 

Vælg eventuelt type

 

Indtast varslingsdato.

 

Indtast ikrafttrædelsesdato.

 

Indtast eventuelt dato for udvendig vedligeholdelse.

 

Regulering af forudbetalt leje og depositum:

Vælg mellem (Metode 1) Ingen regulering af forudbetalt leje og depositum, (Metode 2) Aktuel saldo med regulering af de bogførte saldi for forudbetalt leje og depositum og (Metode 3) Fremskrevet saldo med regulering af teoretiske saldi for forudbetalt leje og depositum.

 

Opkrævning af forudbetalt leje og depositum:

Vælg mellem 1 måned og Lejemålsbestemt, hvor opkrævningen fordeles over det antal måneder, som er angivet i (F)Lejer - (F)Indflytning.

 

Tryk på Se… for at få en reguleringsrapport på skærmen. Denne funktion bruges til kontrolkørsel.

 

Tryk på Start for igangsættelse af reguleringen. Der bliver skrevet en reguleringsrapport ud på printeren. Varslingsdato, ikrafttrædelsesdato og dato for udvendig vedligeholdelse indsættes automatisk i ejendommens (F)Regulering - (F)Omkostningsbestemt leje.

 

 

Udskriv varslingsbreve (Word-dokument).

 

I ejendomskartotekets (F)Regulering - (F)Omkostningsbestemt leje skal feltet ‘Varslingsskabelon’ indeholde navnet på word-skabelonen med side 1 i varslingen.

 

Vælg fra hovedmenuen:

 

     Funktion - Huslejeregulering - Omkostningsbestemt - Varsling

 

Vælg selskab og ejendom.

 

Indtast eventuelt lejemål.

 

Vælg transaktion. Det foreslåede transaktionsnummer stammer fra den sidst kørte regulering.

 

Afkryds Til arkiv hvis hver enkelt brev ønskes gemt på harddisken.

 

Tryk på Print for igangsættelse af udskriften af varslingsbrevene.

 

 

Hvilken indflydelse har reguleringskørslen på lejemålet ?

 

Når der trykkes på Start i reguleringsmenuen og reguleringsrapporten kommer ud på printeren, bliver lejemålet klargjort med alle oplysninger til varslingsbrevet og alle opkrævningsbeløb på ikrafttrædelsesdatoen.

 

I lejemålskartotekets tabel i (F)Lejeregulering indsættes en ny linie med hovedoplysningerne på reguleringen og i (F)Lejeregulering - (F)Omkostningsbestemt leje indsættes en ny linie med samtlige oplysninger til varslingen.

  

De 2 felter 'Forbedringsforhøjelser' og 'Individuel forhøjelse' beregnes automatisk på basis af kolonnerne Forbedringsforhøjelse og Individuel forhøjelse i tabellen i (F)Lejemål - (F)Forbedring. Hvis der i tabellen er anført en slutdato, vil beløb med en slutdato før ikrafttrædelsesdatoen blive undertrykt. Hvis tabellen er tom, vil eventuelle beløb i de 2 felter forblive uændret. 

 

Beregning af forhøjelsen i forudbetalt leje og depositum:

 

Metode 1: Ingen. Der beregnes ikke nogen forhøjelse.

 

Metode 2: Aktuel saldo. Ved beregning af forhøjelsen benyttes de bogførte saldi som ses i tabellen på (F)Bogholderi - (F)Kontokort. Der reguleres med et beløb, der sikrer, at den nye saldo for forudbetalt leje/depositum kommer til at svare til gældende leje. Med Østre Landsretsdom pr. 12. januar 2007 reguleres depositum ikke længere forholdsmæssigt.

 

Metode 3: Fremskrevet saldo. Ved beregning af forhøjelsen benyttes de teoretiske saldi. Udgangspunktet for beregningen er altså alene huslejeforhøjelsen. I denne metode kan der derfor ikke indgå en forholdsmæssig beregning af depositum.

 

De nye opkrævningsbeløb indsættes automatisk i lejemålskartotekets (F)Opkrævning - (F)Opkrævningsspecifikation. Der sættes en slutdato på den nuværende leje og der sættes en ny linie ind i tabellen med startdato og beløb på den nye leje. Tilsvarende sættes der linier ind til regulering af forudbetalt leje og depositum med startdato og slutdato. Hvis der køres med automatisk henlæggelse af indvendig vedligeholdelse, vil denne også blive ajourført. HVIS KVARTALSLEJEMÅL KØRER MED SKÆVE OPKRÆVNINGSTERMINER I FORHOLD TIL IKRAFTTRÆDELSESDATOEN, VIL DER BLIVE OPKRÆVET ET REGULERINGSBELØB.