Medlem/Venteliste - Tilbudsbrev

Parent Previous Next

Fra hovedmenuen vælges

 

     Funktion - Venteliste - Tilbudsbreve

 

Fra kartoteket udføres et udtræk, som er bestemt af (1) boligønsker og (2) udvælgelsesmetoden. Inden for den enkelte udvælgelsesmetode vil rækkefølgen altid være bestemt af feltet ’Indmeldelsesdato’ på kartotekskortet.

 

I dette punkt specificeres proceduren for udskrift af tilbudsbreve, når et lejemål er blevet ledigt.

 

Ledigt lejemål:

Indtast det ledige lejemålsnummer.

 

Overtagelsesdato:

Indtast overtagelsesdatoen.

 

Formular:

Vælg word-skabelonen for tilbudsbrevet.

 

Bemærkning:

Indtast eventuelt en bemærkning.

 

Antal tilbud:

Indtast det maksimale antal tilbudsbreve, der skal sendes ud.

 

Faggruppe:

Faggruppeoplysningen fra medlem/ventelistekartoteket er tilgængelig som udvælgelseskriterium.

 

Udvælgelsesmetode:

Her angives udvælgelsesmetoden. Der vælges mellem ’Normal’, ’Tilbudsberettiget (fortrinsret)’, ’Partnerskab’ og ’Handicap (fortrinsret)’. Se den nedenfor anførte diskussion af udvælgelsesmetoden.

 

Til Arkiv:

Ved afkrydsning af Til arkiv gemmes hver enkelt brev på harddisken.

 

Tryk på Rapport for at få vist en kontrolliste på skærmen over de valgte medlemmer.

 

Med funktionen Brevliste kan man undertrykke brevudskriften for individuelle personer.

 

Tryk på Start for at igangsætte brevudskriften. Rapporten skal køres før der er mulighed for at udskrive breve. Se Medlem/venteliste for acceptering af tilbud.

 

For de medlemmer, der får tilsendt tilbudsbrevet, indsættes en linie i tabellen ‘Boligtilbud’ i kartotekets (F)Boligønsker/tilbud. I linien sættes feltet ‘Under behandling’ til ‘Sand’.

 

De oplysninger, der er afgørende for om et medlem udtrækkes, indtastes i tabellen ‘Boligønsker’ i kartotekets (F)Boligønsker/tilbud. Udtræk efter ’Boligønsker’ går forud for udtræk efter udvælgelsesmetoden. Med andre ord: hvis et medlem frasorteres efter boligønsker, vil medlemmet derfor ikke blive genstand for udtræk med udvælgelsesmetoden. Herunder forklares hvordan disse oplysningerne indgår, når der udtrækkes fra kartoteket:

 

HVIS TABELLEN ER TOM, VIL MEDLEMMET ALTID BLIVE UDTRUKKET. Hvis tabellen ikke er tom, vil ALLE linier blive gennemgået. Udvælgelseskriteriet skal blot være opfyldt for en enkelt linie for at medlemmet bliver udtrukket.

 

Selskab, Ejendom, Lejemål:

Hvis et eller flere af disse numre er anført, sker udvælgelsen kun, hvis nummeret svarer til det ledige lejemål.

 

Minimum rum:

Hvis der anføres et antal, sker udvælgelsen kun, hvis betingelsen er opfyldt for det ledige lejemål.

 

Maksimum rum:

Hvis der anføres et antal, sker udvælgelsen kun, hvis betingelsen er opfyldt for det ledige lejemål.

 

Minimum areal:

Hvis der anføres et tal, sker udvælgelsen kun, hvis betingelsen er opfyldt for det ledige lejemåls bruttoareal.

 

Maksimum areal:

Hvis der anføres et tal, sker udvælgelsen kun, hvis betingelsen er opfyldt for det ledige lejemåls bruttoareal.

 

Maksimum månedsleje:

Hvis der anføres et beløb, sker udvælgelsen kun, hvis betingelsen er opfyldt for det ledige lejemål.

 

PostNr.:

Hvis der anføres et postnummer, sker udvælgelsen kun, hvis betingelsen er opfyldt for det ledige lejemåls postnummeradresse.

 

 

Diskussion af udvælgelsesmetode.

 

Når et medlem opfylder ’Boligønsker’ og faggruppekriteriet, går det videre til godkendelse inden for den valgte udvælgelsesmetode.

 

Normal:

 

Udgangspunktet er bekendtgørelsen for almene boliger. Følgende udtræksrækkefølge benyttes:

 

1.   Medlemmer på oprykningsventelisten

1.1   Medlemmer i ejendommen med den tilbudte bolig

1.2   Øvrige medlemmer

2.   Medlemmer på ventelisten

 

Et medlem er på oprykningsventelisten, når feltet ’Oprykningsventeliste’ på kartotekskortet er afkrydset.

 

Et medlem er registreret som boende i en bolig, når felterne ’Selskab’, ’Ejendom’ og ’Lejemål’ er udfyldt under ’Boligtager:’ på kartotekskortet.

 

Et medlem er på ventelisten, når feltet ’Venteliste’ på kartotekskortet er afkrydset.

 

Ved boliger med mindst 3 rum kan en *-markering i rapporten angive en fortrinsret. Kommunalbestyrelsen bestemmer om fortrinsretten (mindst et barn) skal komme i anvendelse.

 

Tilbudsberettiget (fortrinsret):

 

Udtrækket gælder alene medlemmer med afkrydning i feltet ’Tilbudsberettiget’ i kartotekets (F)Husstand. Udtræksrækkefølgen er alene bestemt af indmeldelsesdatoen.

 

Partnerskab:

 

Udtræksrækkefølgen er som Normal. Er der sat mærke i feltet ’Partnerskab’ i kartotekets (F)Husstand kan en *-markering i rapporten angive en fortrinsret. Denne regel er nu afskaffet i bekendtgørelsen for almene boliger.

 

Handicap (fortrinsret):

 

Udtræksrækkefølgen er som Normal. Udtrækskriteriet er følgende:

 

1.   Afkrydsning af feltet ’Handicap’ i kartotekets (F)Husstand.

 

Denne metode vil altså udelukkende udtrække ’Handicap’-afkrydsede medlemmer.