Funktionen bruges, når man ønsker at indsætte oplysninger automatisk i lejemålskartoteket, medlem/ventelisten, kreditorkartoteket eller i kartoteket for drift/vedligeholdelse. Med lejemålskartoteket, medlem/ventelisten, kreditorkartoteket eller drift/vedligeholdelse åbnet vælges følgende punkt fra hovedmenuen:
● Lejemål - Felter - Udfyld felter
● Medlem/venteliste - Felter - Udfyld felter
● Kreditor - Felter - Udfyld felter
● Drift/vedligeholdelse - Felter - Udfyld felter
Vælg selskab og ejendom eller vælg kreditor.
Vælg eventuelt lejemål/medlem.
Vælg eventuelt type.
Vælg eventuelt status.
Udfyld:
Indtast koden for det felt, hvori der skal indsættes en oplysning. F.eks. vælges koden Lejemaal01_68 (feltnavn = Extra1HuslejeTekst) for det første ledige tekstfelt i (F)Lejer - (F)Kontrakt.
Udfyld med (omslut feltkoden med [..]):
Indtast den oplysning der skal indsættes eller koden på det felt, der skal kopieres fra. Følg følgende regler.
Tekst.
Indtast den ønskede tekst.
Tal/beløb.
Indtast f.eks 1250,75. Undlad tusindadskillelse.
Dato.
Indtast datoen ligesom 31-10-1999.
Afkrydsning:
Hvis der ønskes afkrydsning indtastes Sand. Hvis en afkrydsning ønskes fjernet indtastes Falsk.
Kopi fra felt.
Indtast feltkoden. Husk at sætte kantede paranteser omkring koden. Hvis f.eks. lejernavnet ønskes kopieret fra brevadressen, indtastes [Lejemaal01_21].
Konto:
For Lejemål og Medlem/venteliste har man mulighed for at indtaste kontonumre. Et kontonummer indgår i en filterfunktion, som udvælger den bestemte record i (F)Opkrævning - (F)Opkrævningsspec. og (F)Bogholderi - (F)Kontokort. Hvis man gennemfører en ændring af et kontonummer på kontokortet, vil posterne i kontoudtoget vedblive med at høre til det oprindelige kontonummer. Dette giver sig udslag i at der ikke er nogen poster i kontoudtoget for det nye kontonummer.
Tryk på Start for igangsættelse af funktionen.
Bemærk at op til 5 felter kan udfyldes ad gangen.
Feltkoderne findes i funktionen VIS FELTER. Benyt eventuelt genvejstasten CTRL+V, når feltkoden skal kopieres fra udklipsholderen.
Når der indsættes i et tekstfelt, er der mulighed for at kombinere oplysningen. F.eks kan der indtastes både fri tekst og en eller flere feltkoder i feltet ‘Udfyld med …’. DER KAN IKKE UDFØRES REGNEOPERATIONER.