Når regnskabet skal afsluttes for en momstermin, kan administrator lade EG Strato automatisk indsætte afregningsposterne i kassekladden. Funktionen, der skal bruges, findes under følgende punkter i hovedmenuen:
● Selskab - Momsafregning
● Ejendom - Momsafregning
I selskabsmenuen afregnes hele selskabet hvorimod i ejendomsmenuen afregnes kun poster, der er bogført i ejendomsregnskabet.
Vælg den kassekladde, som posterne skal placeres i.
Vælg datointervallet for momsterminen.
Vælg bogføringsdatoen.
Tryk på Hent for at få beregnet afregningsbeløbene for udgående og indgående moms. De viste linier er de kommende poster i kassekladden. Det er muligt at redigere tekstkolonnen.
Tryk på Overfør for at få dannet posterne i kassekladden. Der bliver modposteret på kontoen for afregnet moms.
NB. Der skal eksistere en konto for afregnet moms og denne konto skal være specificeret i selskabskartoteket under menupunktet Selskab - Momskonti. Kontoen identificeres i dette menupunkt med koden '***'.