Huslejeregulering - Vedligeholdelsessatser

Parent Previous Next

Følgende hovedpunkter benyttes i forbindelse med regulering af vedligeholdelsessatserne:

 

     Forbered og udskriv regnskab (Excel-regneark)

     Regulering af leje

     Udskriv varslingsbreve (Word-dokument)

 

 

Forbered og udskriv regnskab (Excel-regneark).

 

1.  Åben Excel-regneark:

 

Med ejendomskartoteket åbnet vælges (F)Bogholderi - (F)Regnskab. I den venstre tabel er vist 3 regneark med følgende beskrivelse til brug for vedligeholdelsessatserne: ‘Vedligeholdelse, beboelse’, ‘Vedligeholdelse, areal’ og ‘Vedligeholdelse, vurdering’. Det ønskede regneark åbnes med dobbeltklik med venstre museknap på navnet på regnearket (i Office-97 har originalerne navnene ‘Vedligeholdelsessatser bolig97.xls’, ‘Vedligeholdelsessatser areal97.xls’ og ‘Vedligeholdelsessatser vurd97.xls’).

 

Regnearket er udformet som side 2 af varslingen. Denne side vil indeholde oplysninger, som er fælles for alle lejere. Der er en række bogstavreferencer, som der henvises til fra side 1, som er en word skabelon.

 

Indtast relevante tal og andre oplysninger.

 

Gem og udskriv.

 

2.  Overfør beløb til STRATO:

 

På basis af det aktuelle regneark udfyldes enten ingen eller ét af felterne ‘Stigning pr. m2’ og ‘Stigning pr. vurderingskrone’ i ejendomskartotekets (F)Regulering - (F)Vedligeh.satser. Sørg for afkrydsning af de benyttede henlæggelsesparagraffer (Par. 18, Par. 18b, Par. 18b (§ 20 reduceret), Par. 22). Sørg også for at tabellerne er opdateret med dato og sats.

 

 

Regulering af leje.

 

Vælg fra hovedmenuen:

 

     Funktion - Huslejeregulering - Vedligeholdelsessatser - Regulering

 

Vælg selskab og ejendom.

 

Indtast eventuelt lejemål.

 

Vælg eventuelt type

 

Indtast varslingsdato.

 

Indtast ikrafttrædelsesdato.

 

Indtast dato for efterregulering. Hvis der ikke er efterregulering, skal denne dato være den samme som ikrafttrædelsesdatoen. Hvis efterreguleringsdatoen er før begyndelsesdatoen, beregnes beløbet kun tilbage til begyndelsesdatoen.

 

Indtast dato for satsregulering. Satsforhøjelserne bliver beregnet fra satsreguleringsdatoen til ikrafttrædelsesdatoen.

 

Regulering af forudbetalt leje og depositum:

Vælg mellem (Metode 1) Ingen regulering af forudbetalt leje og depositum, (Metode 2) Aktuel saldo med regulering af de bogførte saldi for forudbetalt leje og depositum og (Metode 3) Fremskrevet saldo med regulering af teoretiske saldi for forudbetalt leje og depositum.

 

Opkrævning af forudbetalt leje og depositum:

Vælg mellem 1 måned og Lejemålsbestemt, hvor opkrævningen fordeles over det antal måneder, som er angivet i (F)Lejer - (F)Indflytning.

 

Tryk på Se… for at få en reguleringsrapport på skærmen. Denne funktion bruges til kontrolkørsel.

 

Tryk på Start for igangsættelse af reguleringen. Der bliver skrevet en reguleringsrapport ud på printeren. Varslingsdato, ikrafttrædelsesdato, dato for efterregulering og dato for satsregulering indsættes automatisk i ejendommens (F)Regulering - (F)Vedligeh.satser.

 

 

Udskriv varslingsbreve (Word-dokument).

 

I ejendomskartotekets (F)Regulering - (F)Vedligeh.satser skal feltet ‘Varslingsskabelon’ indeholde navnet på word-skabelonen med side 1 i varslingen. Der findes 3 standardskabeloner svarende til hver sit af de før nævnte regneark.

 

Vælg fra hovedmenuen:

 

     Funktion - Huslejeregulering - Vedligeholdelsessatser - Varsling

 

Vælg selskab og ejendom.

 

Indtast eventuelt lejemål.

 

Vælg transaktion. Det foreslåede transaktionsnummer stammer fra den sidst kørte regulering.

 

Afkryds Til arkiv hvis hver enkelt brev ønskes gemt på harddisken.

 

Tryk på Print for igangsættelse af udskriften af varslingsbrevene.

 

 

Hvilken indflydelse har reguleringskørslen på lejemålet ?

 

Når der trykkes på Start i reguleringsmenuen og reguleringsrapporten kommer ud på printeren, bliver lejemålet klargjort med alle oplysninger til varslingsbrevet og alle opkrævningsbeløb på ikrafttrædelsesdatoen.

 

I lejemålskartotekets tabel i (F)Lejeregulering indsættes en ny linie med hovedoplysningerne på reguleringen og i (F)Lejeregulering - (F)Vedligeh.satser indsættes en ny linie med samtlige oplysninger til varslingen.

 

Hvis der findes en værdi i det tidligere nævnte felt ‘Stigning pr. m2’, udregnes et stigningsbidrag ved multiplikation med feltet ‘Reguleringsareal’ i lejemålskartotekets (F)Lejemål - (F)Stamdata. Hvis der findes en værdi i det tidligere nævnte felt ‘Stigning pr. vurderingskrone’, udregnes et stigningsbidrag ved multiplikation med feltet ‘Vurderingsleje’ i lejemålet. Hvis feltet ‘Reguleringsareal’ er tomt, vil lejemålet blive oversprunget i reguleringskørslen.

 

Beregning af forhøjelsen i forudbetalt leje og depositum:

 

Metode 1: Ingen. Der beregnes ikke nogen forhøjelse.

 

Metode 2: Aktuel saldo. Ved beregning af forhøjelsen benyttes de bogførte saldi som ses i tabellen på (F)Bogholderi - (F)Kontokort. Der reguleres med et beløb, der sikrer, at den nye saldo for forudbetalt leje/depositum kommer til at svare til gældende leje. Med Østre Landsretsdom pr. 12. januar 2007 reguleres depositum ikke længere forholdsmæssigt.

 

Metode 3: Fremskrevet saldo. Ved beregning af forhøjelsen benyttes de teoretiske saldi. Udgangspunktet for beregningen er altså alene huslejeforhøjelsen. I denne metode kan der derfor ikke indgå en forholdsmæssig beregning af depositum.

 

De nye opkrævningsbeløb indsættes automatisk i lejemålskartotekets (F)Opkrævning - (F)Opkrævningsspecifikation. Der sættes en slutdato på den nuværende leje og der sættes en ny linie ind i tabellen med startdato og beløb på den nye leje. Tilsvarende sættes der linier ind til regulering af forudbetalt leje og depositum med startdato og slutdato. Hvis der køres med automatisk henlæggelse af indvendig vedligeholdelse, vil denne også blive ajourført. HVIS KVARTALSLEJEMÅL KØRER MED SKÆVE OPKRÆVNINGSTERMINER I FORHOLD TIL IKRAFTTRÆDELSESDATOEN, VIL DER BLIVE OPKRÆVET ET REGULERINGSBELØB.